Testscreening for 11 blodmarkører kan forudsige demens 15 år tidligere

Forskere anslår, at hvert 3. sekund udvikler nogen i verden demens - en tilstand, der påvirker hjernen og forårsager kognitive problemer.

Der findes i øjeblikket ingen kur mod demens. Der er dog måder, hvorpå læger kan hjælpe med at bremse sygdommens udvikling, når den opdages i de tidligste stadier.

Af denne grund har forskere arbejdet på nye måder at forudsige, om en person vil udvikle demens eller ej.

For eksempel præsenterede en undersøgelse offentliggjort i august 2023 en risikoscore på 11 point for at forudsige demens 14 år før diagnosen. Og forskning offentliggjort i oktober 2022 rapporterede, at det er muligt at se tegn på demens så tidligt som 9 år før diagnosen.

Ud over denne tidligere forskning er der et nyt studie fra forskere ved University of Warwick i Storbritannien og Fudan University i Kina, der har identificeret 11 proteiner, der kan bruges som biomarkører til at forudsige demens 15 år før diagnosen.

Studieartiklen vises i tidsskriftet Nature Aging.

Brug af blod proteiner som biomarkører

I denne undersøgelse fokuserede forskerne på proteiner som biomarkører, der kan hjælpe med at forudsige, om en person kan udvikle demens.

Ifølge professor Jianfeng Feng, professor ved University of Warwick i Storbritannien og Fudan University i Kina, og hovedforfatter af dette studie, stammede fokus på proteiner fra deres tidligere forskning.

"Sidste år udarbejdede vi en forudsigelsesmetode ved hjælp af andre typer data for 10 år siden med en AUC (areal under kurven) på 85%," fortalte professor Feng Medical News Today. "Proteiner er meget mere pålidelige end en rent genetisk tilgang, der kun bruger gener eller SNP'er [enkeltnukleotidpolymorfier]."

Dette er ikke det første studie, der undersøger brugen af proteiner som biomarkører til tidlig diagnose af demens.

En undersøgelse offentliggjort i juni 2023 identificerede proteinet NPTX2 som en potentiel biomarkør for Alzheimers sygdom, som er den mest almindelige type demens.

Og forskning offentliggjort i oktober 2021 rapporterede, at blodproteiner kaldet mikroRNA'er kan bruges til at identificere tidlig risiko for Alzheimers sygdom.

Forudsigelse af demens 15 år før diagnose

Professor Feng og hans team analyserede blodprøver fra over 52.000 voksne uden demens fra UK Biobank. Disse blodprøver blev indsamlet mellem 2006 og 2010 og frosset ned.

Pr. marts 2023 havde 1.417 personer, der havde afgivet blodprøver, udviklet demens. Ved hjælp af AI-maskinlæring identificerede forskerne 11 specifikke proteiner, der blev fundet i blodprøverne fra de personer, der havde udviklet demens.

Disse 11 proteiner blev derefter kombineret til et proteinpanel. Ifølge forskere var de i stand til at forudsige en persons sandsynlighed for at udvikle demens op til 15 år før diagnosen med mere end 90% nøjagtighed, når de også inkorporerede traditionelle demensrisikofaktorer som alder, køn, uddannelsesniveau og genetik.

Forskerne udtalte, at disse 11 proteiner kan tilbyde nye terapeutiske mål for demensmedicin. Derudover mener de, at dette prædiktionspanel kan være et vigtigt værktøj til screening af mellem- til ældre voksne, der har en høj risiko for demens.

"Denne model kunne problemfrit integreres i NHS [National Health Service i Storbritannien] og bruges som et screeningsværktøj af praktiserende læger," siger professor Feng.

Da han blev spurgt, hvor hurtigt vi kunne se en tidlig diagnosetest for demens baseret på disse proteinbiomarkører, var hans svar, at den optimistisk set kunne være tilgængelig om et halvt år.

"[Vores næste skridt i denne forskning er] at teste de aktuelt tilgængelige lægemidler på disse forsøgspersoner, der tidligt diagnosticeres som risikopersoner," tilføjede professor Feng.

Vigtigheden af tidlig demensdiagnose

Efter at have gennemgået denne undersøgelse fortalte Dr. Jennifer Bramen, en seniorforsker ved Pacific Neuroscience Institute i Santa Monica, CA, Medical-Diag.com, at denne undersøgelse fremmer risikoforudsigelse ved hjælp af proteomics.

"Muligheden for at vurdere risikoen for flere sygdomme ud fra en enkelt blodprøve kan være værdifuld til tidlig opdagelse og forebyggelse," forklarede Dr. Bramen.

Medical-Diag.com talte også med Dr. Karen D. Sullivan, en bestyrelsescertificeret neuropsykolog, ejer af I CARE FOR YOUR BRAIN, og Reid Healthcare Transformation Fellow hos FirstHealth of the Carolinas i Pinehurst, NC, som ikke var involveret i forskningen, om denne undersøgelse.

Dr. Sullivan sagde, at det var et veldesignet studie, og hun satte pris på den praktiske kliniske nytte af at have én omnibus stratificeret risikoscore (ProRS) i stedet for flere, besværlige og dyre laboratorietests, der måler risiko separat.

"Mange demenssygdomme starter på et neurofysiologisk niveau mange år, hvis ikke årtier, før deres kliniske manifestationer af symptomer som kognitiv tilbagegang eller adfærdsændring," fortsatte hun.

Det betyder, at "[når] vi ser kliniske symptomer på demens, er netværk af hjerneceller blevet hærget af en sygdomsproces, og det er ekstremt udfordrende at ændre forløbet meningsfuldt."

"Jo tidligere vi ved, hvem der vil udvikle undertyperne af demens, jo tidligere intervention kan vi tilbyde, og jo bedre bliver de langsigtede resultater," tilføjede Dr. Sullivan.

"Det er dér, vi har magten til at finde en kur eller kæbe neurodegeneration i opløbet. Det skal være, før den starter, eller ved de allertidligste forandringer. At vente, indtil vi kan måle symptomer i kliniske vurderinger, sætter os langt bagud i forhold til at opnå meningsfuld medicinsk behandling," fortalte hun os.

Mere forskning nødvendig

Dr. Sullivan sagde, at de næste skridt i denne forskning er nødvendige: "[v]i er nødt til at se deres modeller eksternt valideret af andre grupper, før vi kan overveje at bringe dem til virkelige patientpopulationer."

Og Dr. Bramen kommenterede, at den nuværende undersøgelse primært fokuserede på en hvid europæisk befolkning, så yderligere forskning bør sigte mod at arbejde med kohorter af forskellige etniciteter.

"For at sikre generaliserbarhed ville validering af resultaterne i forskellige populationer være et vigtigt næste skridt," sagde hun. "Det vil også kræve betydelig udvikling at omsætte disse resultater til et praktisk klinisk værktøj, der er egnet til rutinemæssig pleje."